Dugpunktet er den temperatur, hvor luften bliver så mættet med fugt, at den ikke længere kan holde på vanddamp. På dette tidspunkt begynder vanddampen at kondensere til væske - f.eks. i form af dug på græs en tidlig sommermorgen eller kondens på kolde indendørs overflader.
At forstå dugpunktet er vigtigt på flere områder, især når det drejer sig om ventilation, affugtning og indeklima generelt. Når overfladetemperaturen i et rum falder til under dugpunktet, dannes der kondens, som med tiden kan skabe et for fugtigt klima med fugtskader, dårlig lugt og mikrobiel begroning som en straf.
Når varm, fugtig luft kommer i kontakt med en kold overflade - f.eks. en ydervæg, et vindue eller et ventilationsrør - afkøles den hurtigt. Hvis overfladens temperatur derefter falder til under dugpunktet, kan luften ikke holde på fugten, som i stedet bliver til vanddråber eller kondens.
Et tydeligt eksempel er en udeventileret krybekælder i løbet af foråret og sommeren. Når varm og fugtig luft udefra trænger ind og møder kolde overflader som gulvet eller bjælkerne, kan der dannes kondens, som hæver den relative luftfugtighed i krybekælderen.
Nedenfor er der nogle generelle foranstaltninger, du kan træffe for at reducere risikoen for kondens - nogle er meget enklere end andre.
Af de følgende er en affugter ofte den enkleste og mest omkostningseffektive løsning.
Dugpunktet bestemmes af to faktorer:
Ved hjælp af disse værdier kan du enten bruge en tabel eller en digital Hygrometer som viser dugpunktet direkte. Der findes også forskellige online dugpunktsberegnere til dem, der ønsker at beregne det manuelt.
Et eksempel: Hvis temperaturen er 15 °C, og den relative luftfugtighed er 70 %, er dugpunktet omkring 9,57 °C. Det betyder, at hvis et koldt rør eller et betongulv er koldere end 9,57 °C, kan der dannes kondens der.
Ved at overvåge dugpunktet kan du forebygge kondens- og fugtproblemer i både små og store rum - fra badeværelser til krybekældre og industrilokaler.